Logo

Gåsepostej

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gåsepostej 

 
Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Marinering: mindst 12 timer Bagetid: 1½-2 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (8-10 personer)

 
# Ingredienser til Gåsepostej:
1 kg brystfilet af gås
500 g kalvesmåkød
500 g stribet kogeflæsk
1 gåselever
1 dl portvin
2 æg
3 skalotteløg
2 kviste timian
1 kvist merian
1 spsk finthakket persille
salt og peber

 
Portvinssky:
2,5 dl (fjerkræ)bouillon
5 cl portvin
3-4 blade husblas
Foring af postejform:
200 g fersk spæk i skiver
Postejform: 3 l
*
Sådan laves Gåsepostej:
1. Skær 250 g af gåsebrystet i lange strimler.
Overhæld dem med portvinen og lad dem marinere mindst 12 timer, gerne til næste dag.

 
2. Hak resten af gåsekødet, gåselever, kalvekød og flæsk to gange gennem kødmaskinen.

 
3. Rør en fars af det hakkede kød, æggene, de finthakkede skalotteløg, den klippede timian og merian, persillen og lidt salt og peber.

 
4. Tag gåsebryststrimlerne op af marinaden.
Hæld så meget af marinaden i farsen, at den får en passende lind konsistens.

 
5. Dæk postejformens bund og sider med 2/3 af de ferske spækskiver.
Læg halvdelen af farsen i bunden.
Fordel gåsebryststrimlerne herover og dæk med resten af farsen.
Dæk med de resterende spækskiver.

 
6. Sæt postejen i en 160 °C varm ovn.
Lad den bage 1½-2 timer.
Stik med en stegegaffel i postejen.
Kommer den tør op, er postejen færdig.
Fjern de øverste spækskiver.

 
Portvinssky:
7. Udblød husblassen i koldt vand 5-8 min.

 
8. Kom bouillonen i en gryde og bring den i kog.
Sluk og tilsæt portvinen.
Knug husblassen fri for vand og smelt den direkte i den varme bouillon.
Hold den lunken, til den skal hældes over postejen.

 
9. Tag postejen ud af ovnen, når den er færdig, lad den stå nogle min, og hæld så det flydende fedt fra.

 
10. Hæld 1 dl sky over postejen, mens den endnu er varm, så skyen trænger ind i postejen. Stil postejen koldt.
Eventuel tiloversbleven sky kan stivne kold i en lille skål, og serveres hakket til postejen.
Server Flûtes og grøn salat til, fx Bønner, grønne, marinerede. Cornichons er også fine som tilbehør.

 
Tips: Portvinen kan erstattes af (halv)tør madeira.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
Se flere opskrifter med Gås
https://www.kogebog.dk/result.aspx?q=g%c3%a5s

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.556 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her