Logo

Friske krydderurter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Friske krydderurter

Krydderurter bidrager med både smag og aroma. Maden bliver ekstra spændende og fuld af smag. Her får du en oversigt og brugbare forslag.

• Krydderurter indeholder æteriske olier som er sunde for os. Urterne skærper appetitten så fordøjelsesvæsker dannes – du har vel hørt den gamle talemåde "tænderne løber i vand".

Det er duftene som sætter hele proceduren i gang.


Friske krydderurter 

Til urter med skarp og kraftig aroma regnes laurbærblade, rosmarin, merian, oregano, salvie og sar. De passer specielt godt i fx middelhavskøkkenets retter.

De skal koge med i retterne for så udvikles smagen særlig godt.


Friske krydderurter 

Til urter med frisk aroma regnes citronmelisse, mynte, citrongræs og asiatisk koriander. Korianderplanten har en ret skarp og frisk smag. Den passer fint til asiatiske retter.


Friske krydderurter 

Til urter med fin aroma regnes kørvel, persille, dild, estragon og anis. De er specielt velegnede til salater og i fiskeretter. De skal helst ikke koge med i retten, for så mister de deres gode smag.


Friske krydderurter 

Med franske (provencalske) krydderurter mener man en blanding som består af oregano, sar, timian, rosmarin og merian. Denne krydderblanding anvendes meget i middelhavskøkkenet, og giver gryderetter og pizzaer deres helt specielle smag.


Friske krydderurter 

Fines Herbes er en blanding af estragon, persille, kørvel og purløg. Den anvender man når man vil sætte smag på salater samt fjerkræ- eller fiskeretter. Tilsæt en krydderbuket mod slutningen af tilberedningen eller rør den friskhakket i lige inden serveringen.


Friske krydderurter 

Bouquet Garni er en krydderbuket som består af persillestilke, laurbærblade og timiankviste. Den lægges i suppen og giver den en meget fin smag. Fjerkræretter forstærkes smagsmæssigt med merian og estragon og vildtretter krydres med enebær.


Friske krydderurter 

Indkøbstips:

friske urter kan man købe hos de fleste supermarkeder og grønthandlere.
Men det er ikke altid man har tid til at gå på indkøb, eller man har måske bare brug for en ganske lille mængde.

Da er alternativet at man køber frosne urter og krydderblandinger og opbevare dem i fryseren til de skal bruges.

Hvis man køber tørrede urter, skal det helst være hele kviste og ikke smuldrede.

De hele urter bevarer smagen bedre og længere. Det er vigtigt at de opbevares køligt, mørkt og tørt.

 
Her får du en oversigt og brugbare forslag

 
Friske krydderurter
MYNTE
Er god til retter med lam, friskhakket i yoghurten og frugtsalaten, eller du kan tilsætte friske mynteblade til din smoothie.


Friske krydderurter
OREGANO
Den aromatiske, let røgede smag passer godt til tomater, lam, fisk, pasta og pizza. Brug bladene moderat til salater, fisk og kød.


Friske krydderurter
ESTRAGON
Der findes mange variationer af estragon, men vælg den franske. Passer godt til fisk, kylling, varme og kolde saucer, svampe og tomater.


Friske krydderurter

DILD
God som grønt drys på nye kartofler, fisk, skaldyr og i kryddersmør. Frisk dild mister sin smag ved varme, så tilsæt kort før servering.


Friske krydderurter
KORIANDER
Er bedst rå eller ganske lidt kogt eller stegt. Passer godt til salsa, chili con carne, supper og asiatiske retter.


Friske krydderurter
BRØNDKARSE
Er velegnet som pynt, men egner sig også til at blande sammen med andre friske krydderurter, i kryddersmør og i omeletter.


Friske krydderurter
PURLØG
Anvendes til æggeretter, kartofler, salater, marinader og som grønt drys. Purløg får lyserøde blomster, som også er spiselige.


Friske krydderurter
BASILIKUM
Giver en fin smag i salatskålen, pesto og til fisk, fjerkræ, kalv, lam samt svinekød. Brug den rå, da den mister smag ved varme.


Friske krydderurter
TIMIAN
Let træagtig aroma, som passer godt til okse- og flæskekød, kylling, svampe, saucer, fisk og løg.


Friske krydderurter
CITRONMELISSE
Kan bruges i alt, hvor du gerne vil have citronsmag, bl.a. til salater, fiskeretter, sauce, kolde supper og frugtretter/desserter.


Friske krydderurter
PERSILLE
Brug den bredbladede persille til pestoer, marinader og salater. Skyl altid friske krydderurter grundigt før brug pga. jordbakterier.

Friske krydderurter
ROSMARIN
Har en gennemtrængende smag, som passer godt til kartofler, hvidløg, lam, flæskekød, and, ris, sværdfisk og ovnbagte rodfrugter.

 
Se alle de bedste tips og gode råd her: Info

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 9.212 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her