Logo

Fiskesuppe med asparges

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskesuppe med asparges 

 
Aftensmad Hovedret Suppe. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid, bouillon: ca 30 min. Kogetid, fisk: ca 5 min. Kogetid, friske asparges: ca 4 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. (6 personer)

 
# Ingredienser til Fiskesuppe med asparges:
1,25 kg fiskefileter (fx søtunge, rødtunge, rødspætte eller anden fladfisk)
250 g grønne asparges (evt. fra dåse)
200 g hummerhaler (evt. dybfrosne)

 
Fiskebouillon:
fiskeskrog, -hoved og -finner
1 liter vand
3 dl tør hvidvin
1 løg
1 bdt persille
1 laurbærblad
1 spsk salt
6-7 hele hvide peberkorn

 
Legering:
2 dl piskefløde
3 æggeblommer
Endvidere: 1 bdt dild
*
Sådan laves Fiskesuppe med asparges:
Bouillon:
1. Kom skrog, hoved og finner i en gryde sammen med vand, hvidvin, det pillede delte løg, den skyllede persille, laurbærblad, salt og peberkorn.
Bring det i kog, skum omhyggeligt og lad det koge under låg for svag varme i ca 20 min.
Ikke længere, det bliver bouillonen ikke bedre af, den kan tværtimod blive uklar.
Si bouillonen og hæld den tilbage i gryden.

 
2. Gå fisken efter for eventuelle småben, og del den i mindre stykker.
Kom fiskestykkerne i bouillonen og lad dem koge for svag varme i 3-5 min afhængigt af tykkelse. 
Tag fisken op med en hulske.

 
3. Bræk eventuelle træede ender af aspargesene.
Skyl aspargesene koldt og del dem i stykker på ca 2 cm.
Læg hovederne til side og kom resten i den kogende bouillon.
Lad dem koge 3-4 min. Tag dem op med en hulske.
Hvis der anvendes asparges fra dåse, skal de blot tilsættes suppen direkte sammen med hummerhalerne under punkt 5.
Spæd (i så tilfælde) suppen med lidt aspargeslage.

 
Legering:
4. Pisk fløde og ægge blommer sammen.
Hæld lidt af den varme suppe i blandingen under piskning og hæld det langsomt tilbage i gryden, mens der stadig piskes.
Varm suppen op til kogepunktet, men pas på, at den ikke koger, så skiller den.

 
5. Smag eventuelt suppen til med lidt mere salt og peber.
Kom fisk, aspargesstykker, (nu også hovederne) og hummerhaler i suppen og lad dem blive gennemvarme, uden at suppen koger.
Drys med fintklippet dild og server straks med kuvertbrød eller flutes til.

 
Tips: Husk at få fiskeskrog, -hoved og -finner med, hvis fiskehandleren fileterer fisken.
Krabbekød fra dåse kan erstatte hummerhalerne. Husk at fjerne flipstiverne, inden krabbekødet tilsættes.
Hvide skrællede asparges kan erstatte de grønne. Beregn så 6-7 min.s kogetid.

 
Se flere opskrifter med Fiskesuppe


Se flere opskrifter med Fisk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.948 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her