Logo

Fisk med tomat i folie

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fisk med tomat i folie 

Let, hurtigt. og delikat. Fisk i folie med tomater og kapers er det helt rigtige for kaloriebevidste feinschmeckere. Disse nemme pakker er også gode på grillen

Forberedelse 15 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner

 
#Ingredienser
1 dåse hele tomater, ca. 350 g
15 cm porre eller 2 forårsløg
1 fed hvidløg
2 spsk kapers
4 spsk cremefraiche
salt og peber
500 g filet af torsk, havkat eller sej
1 knivspids cayennepeber
1 spsk olie

 
* Tilberedning
1. Riv fire lige store stykker alufolie af, og smør dem med olie.
Sæt ovnen på 200 °C.

 
2. Lad tomaterne dryppe af, og skær dem i mindre stykker.
Rens porren, og skær den i tynde ringe.
Pil og hak hvidløget.
Bland tomater, porre og hvidløg med kapers og cremefraiche.
Smag til med salt og peber.

 
3. Skyl, og tør fisken.
Skær det lille rygben væk på torskefileten.
Læg fisken på folien, ca. 120 g pr. portion.
Krydr med salt og cayennepeber.
Fordel massen med porre, kapers og cremefraiche ovenpå.
Fold folien om til pakker.

 
4. Læg foliepakkerne på en plade, og placer den midt i ovnen.
Steg ca. 20 min. Fiskekødet skal være hvidt og fast i konsistensen.
Anret på tallerkener og server straks.

 
Fisk i folie:
Pr. portion: Kalorier 190 = Kilojoule 803
Kulhydrat 7 g Protein 23 g Fedt 8 g (38%) Fibre 1 g
• Fisk indeholder fedtsyrer som er gode for hjerte/karsystemer.
Fisk indeholder også vigtige proteiner.

 
SERVERINGSFORSLAG
Server med bagte kartofler, cremefraiche og en citronbåd.
Det er en god ide at blande cremefraichen med hakket purløg eller dild.

 
Tips:


Fisk med tomat i folie 

Al fisk kan laves i foliepakker.
Mager fisk, som torsk, havkat, kuller, sej
m.fl. gør sig bedst.
Krydr blot med dild, salt og friskpresset citronsaft.


Fisk med tomat i folie 

Cremefraiche 38% er syrnet fløde, som ikke skiller,
når den bruges i varme retter.
Den magre type (18%) egner sig bedst til kolde saucer og retter.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.205 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her