Logo

Dolmades, vegetariske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dolmades, vegetariske 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid i alt: ca 40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Dolmades, vegetariske:
8-12 blade, savoy eller spidskål
Fyld:
1 stort løg
250 g (mark)champignon
2 spsk olie
150 g langkornede ris (ca 2 dl)
4 dl grønsagsbouillon
2 spsk konc. tomatpuré
salt og peber
1 tsk timian
1 bdt persille
Endvidere:
4 tomater
2 dl grønsags bouillon
2 spsk konc. tomatpuré
*
Sådan laves Dolmades, vegetariske:
1. Løsn forsigtigt kålbladene fra kålhovedet og kom dem i kogende, letsaltet vand i et par min.
Tag dem op og lad dem dryppe godt af.

 
2. Pil løget til fyldet, skyl champignonerne under rindende koldt vand og tryk dem tørre.
Hak begge dele groft.
Varm olien i en gryde og svits løg og champignon et par min. heri.

 
3. Tilsæt risene og lad dem snurre med et par min, inden der tilsættes bouillon, tomatpuré og krydderier.
Lad det koge for svag varme under låg i ca 15 min, til risene er møre og væden opsuget.

 
4. Hak persillen og rør den i fyldet.
Læg ca 2 spiseskefulde risfyld på hvert kålblad, buk siderne ind over og rul dem sammen.

 
5. Anbring pakkerne med sammenføjningen nedad, tæt ved siden af hinanden i en flad gryde.
Hak de 4 tomater groft og fordel dem imellem dolmerne.

 
6. Bland bouillon og tomatpuré og hæld det ved.
Lad retten snurre under låg ca 20 min.
Server straks med groft brød til.

 
Tips: Tør hvidvin kan helt eller delvis erstatte bouillonen. Vegetariske dolmades kan serveres som frokostret; portionen rækker så til 6 personer.
Fjern den tykkeste del af midterribben på kålbladet, hvis den er grov, så bliver dolmen nemmere at rulle. Dolmerne kan også steges i ovnen ved 200 °C i 40 min. under låg.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med kålblade

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.290 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her