Logo

Couscous, marokkansk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Couscous, marokkansk 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 1 time Iblødlægning, kikærter: ca 12 timer.
Kogetid, kikærter: ca 1 time. Svær at lave. Høj pris. 10 personer

 
# Ingredienser til Marokkansk Couscous
500 g couscousgryn
1 kg lammekød uden ben
750 g løg
150 g kikærter (garbanzobønner)
250 g gulerødder
2 søde kartofler (batater)
125 g mandler (ca. 2¼ dl)
100 g valnøddekerner (ca. 2 dl)
125 g rosiner (ca. 2 dl)
100 g udstenede (californiske) svesker
75 g sesamfrø

 
Krydderier:
stødt safran (ægte)
stødt kanel
sukker
salt og peber
Endvidere:
2 tsk appelsinsaft
vindruekerneolie
Couscousière eller en gryde med si
*
Sådan laves Marokkansk Couscous
1. Læg kikærterne i blød i rigeligt vand ca. 12 timer, gerne natten over.

 
2. Skold og smut mandlerne og læg dem til tørre.

 
3. Kom de udblødte kikærter i så meget frisk, koldt vand, at det dækker.
Tilsæt 1 spsk olie, ½ tsk kanel, salt, peber og 1 knsp safran.
Kog kikærterne møre under låg ved svag varme ca. 1 time.

 
4. Skær lammekødet i mindre stykker.
Drys med salt og lad kødet stå ca. 15 min.

 
5. Pil løgene og skær dem i skiver.
Svits halvdelen af løgene klare i 1 spsk olie tilsat 1/2 tsk kanel og 3 tsk sukker.

 
6. Sæt løgene til side.

 
7. Kom resten af løgene i couscousièren eller gryden.
Tilsæt ½ tsk kanel, salt og peber.

 
8. Skyl lammekødet godt. Tør det og læg det oven på løgene.

 
9. Rør 1 knsp safran op i 1,25 dl vand og hæld det i gryden.
Lad løgene og kødet koge ca. ½ time under låg ved svag varme, til kødet er mørt.
Tag kødet op. Gem væden.

 
10. Skrab gulerødderne og skær dem i skiver.
Skræl de søde kartofler og skær dem i tern.

 
11. Svits gulerødder og kartofler og lad dem mørne ved svag varme i 1 spsk olie tilsat 1 knsp safran, ½ tsk kanel og 1 tsk sukker. Sæt det til side.

 
12. Rist de smuttede mandler i lidt vindruekerneolie på en pande.
Tag dem op og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

 
13. Kom lidt mere olie på panden og rist valnøddekernerne.
Tag dem af og lad også dem dryppe af på fedtsugende papir.
Bland nødder og mandler. Gem olien.

 
14. Kom rosinerne i en kasserolle med 1 dl vand tilsat 1 tsk sukker, ½ tsk kanel og 1 tsk appelsinsaft.
Lad dem koge ved svag varme 10-15 min. Sæt dem til side.

 
15. Kog også sveskerne i en kasserolle med 1 dl vand tilsat 1 tsk sukker, ½ tsk kanel og 1 tsk appelsinsaft.
Kog sveskerne ca 10 min., tilsæt sesamfrøene og lad sveskerne koge endnu et par min.

 
16. Sæt couscous grynene over i couscousièren eller i en sigte over en gryde.
Kom så meget letsaltet vand i som angivet på pakken og damp grynene for svag varme i 10-15 min.
Tag låget af, så snart vandet koger kraftigt, så dampen kan trænge godt gennem dem.

 
17. Kom couscousen op i en stor skål.
Rør forsigtigt i dem, helst med fingerspidserne, så de ikke klumper.

 
18. Opløs 1 knsp safran og ½ tsk salt i 1 dl vand og hæld det over grynene.
Lad det hvile 5 min. og tilsæt så ½ dl olie. Rør igen forsigtigt med fingrene.

 
19. Sæt igen couscousgrynene over, på samme måde som under punkt 16.
Kog dem igen 10-15 min. ved damp.

 
20. Hæld couscousgrynene op i en stor skål.
Tilsæt kogekraften fra kødet og olien fra nødderne og bland forsigtigt.

 
21. Opvarm rosiner, nødder og svesker hver for sig.

 
Servering:
22. Læg couscousgrynene i en pyramide på et stort serveringsfad.
Dæk den med kikærter, løg, rosiner, mandler og nødder.
Læg gulerødder og kartofler omkring.
Server lammekødet på et fad for sig med de opvarmede svesker.
Server retten meget varm.

 
Tips: Retten kan tilberedes med lammekølle, -bov, -hals eller -koteletter.
Beregn 2 lammekoteletter pr. person. Couscousgrynene kan købes i specialforretninger.

 
Se de bedste opskrifter med Couscous 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.702 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her