Logo

Chow mein med oksekød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chow mein med oksekød 

 
Chow mein må være den bedst kendte og mest populære nudelret på et kinesisk spisekort. Enhver form for kød kan anvendes.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 20 min.

 
# Ingredienser
450 g ægnudler
4 spsk jordnøddeolie
450 g oksetykstegsfilet, skåret i tynde strimler
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk revet, frisk ingefær
1 grøn peberfrugt, i tynde skiver
1 gulerod, i tynde skiver
2 stilke bladselleri, skivede
8 forårsløg
1 tsk farin
1 spsk tør sherry
2 spsk mørk sojasauce
nogle dråber chilisauce

 
* Tilberedning
1. Kog nudlerne i en gryde med kogende, saltet vand i 4-5 min.
De afdryppes godt, skylles under rindende, koldt vand, og afdryppes godt igen.

 
2. Vend nudlerne i 1 spsk af jordnøddeolien.

 
3. Varm resten af olien i en forvarmet wok.
Tilsæt kødet og lynsteg i 3-4 min under konstant omrøring.

 
4. Tilsæt hvidløg og ingefær og lynsteg i 30 sekunder.

 
5. Tilsæt peberfrugt, gulerod, selleri og forårsløg og lynsteg i ca. 2 min.

 
6. Tilsæt farin, sherry, sojasauce og chilisauce og svits under omrøring i 1 minut.

 
7. Rør nudlerne i wokken, bland det hele godt og svits, til de er helt gennemvarmede.

 
8. Fordel nudlerne i varme portionsskåle og server straks.

 
Næringsindhold:
Kalorier 341. Sukker 3 g. Proteiner 27 g. Fedt 17 g. Kulhydrater 20 g. Mættede fedtsyrer 4 g.

 
VARIANT
En lang række forskellige grønsager kan anvendes i denne ret for at give både farve og smag - prøv broccoli, rød peberfrugt, grønne bønner eller babymajs.

 



Chow mein med oksekød 
Chow mein med oksekød

Chow mein med oksekød



Chow mein er en nudelret indenfor det kinesisk-amerikanske køkken i USA. Derfra har retten spredt sig til mange andre lande, blandt andet tilbage til Hongkong. Retten stammer fra Kina og betyder stegte nudler. Lignende retter er kendt for eksempel under betegnelsen chao mian i det kinesiske køkken.

 
Se alle de bedste opskrifter med Wok

Se alle de bedste opskrifter med Nudler

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.297 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her