Logo

Chokoladekage med valnødder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chokoladekage med valnødder

 
Hvis du elsker chokoladekage, må du ikke snyde dig selv for denne oplevelse. En chokoladekage, der er nem at lave og smager skønt. Prøv kagen i dag.
1 kage 10-12 stykker. Tilberedningstid for chokoladekage er 1 time. Heraf er arbejdstid ca 30 min.

 
# Ingredienser til chokoladekage:
150 g chokolade
150 g smør
5 æg
225 g sukker (svarende til 2 dl)
1 appelsin usprøjtet
½ dl appelsinsaft eller Grand Marnier
65 g hvedemel (svarende til 1 dl)
kakaoglasur
valnøddekerner


Sådan laver man chokoladekage:
Start med at hakke chokoladen og skær smør i mindre stykker.
Læg det nu sammen i en skål og smelt det over vandbad.
Afkøl massen lidt.

 
Pisk imens æg og sukker skummende med elmikser i ca. 10 min.
Pisk herefter den smeltede chokolade og smør i.
Kom nu fint revet skal af appelsin og appelsinsaft eller Grand Marnier i blandingen.
Vend også melet i dejen.
Hæld den hele i en smurt springform.
Bag kagen midt i ovn ved 175 °C i ca. 30 min.

 
For at se om kagen er færdig, kan du stikke en kødnål eller en lille spids kniv i midten af kagen.
Der må godt være lidt dej på spidsen, hvis kagen skal være lidt konfektagtig.
Afkøl på bagerist.

 
Smør slutteligt kakaoglasur på kagen og pynt med halve valnøddekerner.
Og så er din chokoladekage klar til at blive serveret.

 
Tips til chokoladekage
De fleste elsker chokoladekage – børn som voksne. Og vi elsker at lave denne chokoladekage, som er nem at gå til og smager skønt. Server kagen til eftermiddagskaffen og en ordentlig omgang hygge.
Eller server chokoladekagen som dessert med en kugle vaniljeis som tilbehør. Vi synes også at dette er en god kage at tage med på arbejde og lignede ved fødselsdage og kagedage, da den, som nævnt, er nem at lave og sagtens kan laves i større portioner.

 
Kagen pyntes efter bagning med kakaoglasur. Hvis du er i tvivl om, hvordan man laver en god kakaoglasur kan vi selvfølgelig hjælpe. Du finder opskriften på kakaoglasur her.

 

Hvis du er glad for chokoladekager i al almindelighed, vil vi også anbefale vores lækre chokoladebrownies. Du kan finde opskriften på chokoladebrownies her.

Velbekomme, og god fornøjelse med denne chokoladekage

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.734 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her