Logo

Cannelloni med laksefyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cannelloni med laksefyld 

 
En herlig gratin hvor pastaen får selskab af laks, ost og spinat. Det smager saftsuseme godt. Retter med pasta hitter netop nu! Ret nemt og lækkert
Tid: ca 1 time, heraf 20 min. til gratinering. Retten er fryseegnet. Holdbarhed ca 3 mdr. 4 pers.

 
# Ingredienser
12 stk. cannelloni eller lasagneplader
vand, salt

 
FYLD:
ca 175 g hakket, frossen spinat
200 g røget laks
2-3 dl reven ost med stærk smag
1 æg
¼ tsk groftmalet sort peber

 
SAUCE:
4 spsk hvedemel
6 dl mælk
1 spsk smør eller margarine
salt, peber

 
GRATINERING:
2 dl reven ost

 
* Fremgangsmåde
1. Forbered fyldet:
Optø spinaten og pres så meget som muligt af væden ud.
Bland spinaten med fintstrimlet røget laks, reven ost, æg og sort peber.

 
2. Lav saucen:
Pisk melet ud i lidt af den kolde mælk til en glat jævning.
Bring resten af mælken i kog. Pisk jævningen i.
Lad saucen koge et par minutter.
Tilsæt fedtstof og smag til med salt og peber.

 
3. Kog pastaen efter pakkens anvisninger. Skyl den straks i koldt vand.

 
4. Kom fyldet i cannellonirørene med en teske.
Eller læg det i en stribe midt på lasagnepladerne,
hvis du bruger dem, og rul dem sammen.

 
5. Læg rullerne med sammenføjningen nedad i et letsmurt ovnfast fad.
Hæld saucen over. Drys med ost.

 
6. Gratiner ved 225 °C ca 20 min og server med en tomatsalat.

 
Tips: Lav gerne en dobbelt portion af denne pastaret. Forbered den frem til gratineringen.
Retten kan laves i portionsforme, som gratineres sammen i ovnen.
De der bliver tilovers kan fryses.

 

Se alle de bedste opskrifter med Laks  Pasta Grønsager eller Spinat

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.432 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her