Logo

Blåmuslingesuppe som i USA - Clam Chowder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blåmuslingesuppe som i USA - Clam Chowder 

 
Clam Chowder laves egentlig med venusmuslinger, men de fås sjældent i almindelig handel i Danmark. Blåmuslingerne giver også en dejlig suppe.

 
Forret Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 minutter. Kogetid: ca. 25 minutter. Svær at lave. Mellem pris. (4 personer) 

 
# Ingredienser til Blåmuslingesuppe som i USA:
2 kg friske blåmuslinger
3 dl vand
4-5 hele peberkorn
½ bdt persille.
godt landbrød.

 
Suppe:
2 tykke skiver letsaltet kogeflæsk eller bacon (125 g)
1 løg
4-5 ikke for små kartofler
1 kvist timian
1 laurbærblad
½ bdt persille
5 dl vand
muslingekogelagen
5 dl mælk
1 dl fløde
salt og peber
50 g smør

 
* Sådan laves Blåmuslingesuppe som i USA:
1. Børst muslingerne grundigt under rindende, koldt vand.
Kasser muslinger, der ikke lukker tæt, eventuelt ved let bank mod bordet.

 
2. Bring vandet i kog med peberkorn og persille (saltet klarer muslingerne selv) i en gryde, der kan rumme alle muslingerne.
Kom dem i det kogende vand, læg låg på og damp dem ca. 5 minutter.
Ryst gryden hyppigt.
Nu skal muslingerne have åbnet sig. Kasser muslinger, der stadig lukker tæt.

 
3. Tag muslingerne op af gryden og si suppen gennem et fint klæde.
Der er ofte sand i.
Befri muslingerne for skaller og opbevar dem tildækket i en skål.

 
Suppe:
4. Skær flæsket (baconen) i terninger og smelt dem i en gryde, der kan rumme suppen.
Snur det grofthakkede løg klart i fedtet.

 
5. Skræl kartoflerne og skær dem i terninger.
Kom dem i gryden sammen med krydderurterne og lad dem snurre med nogle minutter.
Vend godt, og hæld så den (helst kogende) halve liter vand over.
Lad kartoflerne mørne heri et kvarters tid, de skal ikke være helt møre.

 
6. Tilsæt muslingekogelage, mælk og fløde.
Kog suppen igennem og smag til med salt og peber.

 
7. Kom muslingerne i og lad dem netop blive gennemvarme.
Rør de 50 g smør i til sidst og server straks med godt landbrød til.

 
Tips: Chowder kommer af det franske »chaudiere«, en koger. Det hævdes, at navnet stammer fra den gryde, de østcanadiske fiskere havde stående med kogende suppe, og hvori de smed småfisk og vanskeligt salgbare skaldyr.
Den kraftige muslingesuppe var deres hverdag, men den har nok overlevet i en mere »forædlet« udgave som denne.

 
Se flere opskrifter med blåmusling

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.339 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her