Logo

Æblesild, varme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Æblesild, varme 

 
Aftensmad Hovedret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Stegetid i alt: 20 min. Let at lave. Lav pris.
4 personer. 

 
# Ingredienser til Æblesild, varme
8 ferske sild
4 mellemstore æbler
3 løg
3 kviste timian
4-5 hele nelliker
1 tsk vineddike
3 spsk vand
salt og peber
50 g rugmel (1 dl) til panering
50 g smør til stegning
*
Sådan laves Æblesild, varme
1. Skrab sildene for slim fra hoved mod hale og for skæl fra hale mod hoved.
Klip rygfinnerne af.
Ud ben sildene, se Sild, rensning og udbening af.
Eller bed fiskehandleren udbene sildene.
Skyl dem kort i koldt vand og tør dem.
Giv hver sild 2-3 snit i ryggen, så åbner de sig ikke under stegningen.

 
2. Skyl æblerne.
Fjern blomst, stilk og kernehus og skær æblerne i terninger.
Pil løgene og hak dem groft.

 
3. Bland rugmelet med salt og peber og vend sildene heri.

 
4. Smelt ca 30 g smør på en pande og lad det bruse af.
Steg sildene heri 3-4 min. på hver side ved ret god varme.
Tag sildene af panden og hold dem varme under alufolie og/eller i en lun ovn.

 
5. Kom resten af smørret på panden og svits æbleterninger og løg heri et par min. under omrøring.
Tilsæt timian, nelliker, eddike og vand og lad alt snurre svagt, til æblerne er møre.
Krydr med salt og peber.

 
6. Fordel æble-løgblandingen på et varmt fad og anret sildene herpå.
Server straks.

 
Tips: Som frokostret ledsages retten blot af godt brød.
Som hovedret er smørvendte, persilledryssede (nye) kartofler godt tilbehør.

 

Se alle de bedste opskrifter med Sild

 

Se alle de bedste opskrifter med Æbler

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.512 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her