Logo

Ål, spidstegt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ål, spidstegt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Skal trække: 60 min. Grill-tid: 12-15 min. Let at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Ål, spidstegt
2 ferske ål (ca ½ kg i alt)

 
Marinade:
1 dl olie
1 spsk citronsaft
1 tsk timian
1 tsk friskhakket citronmelisse
1½ spsk sojasauce
peber
12 små (skalotte)løg
1 usprøjtet citron
12 store champignoner
4 grillspid
*
Sådan laves Ål, spidstegt
1. Bed fiskehandleren flå ålene eller gør det selv.
Se Ål, flåning og rensning af.
Tør ålene og skær dem i ca 3 cm lange stykker.

 
2. Pisk olien sammen med citronsaft, sojasauce og krydderurter.
Krydr med kværnet peber.

 
3. Læg ålestykkerne i et fad eller skål og hæld marinaden over.
Stil dem køligt, tildækket, 1 time. Vend dem af og til.

 
4. Skær rodskiven af champignonerne og skyl dem kort.
Tør dem.
Pil løgene og del dem en gang.
Skær citronen i tykke skiver og skær dem midt over.

 
5. Sæt ovnen på grill og højeste varme.

 
6. Tag ålestykkerne op af marinaden.
Sæt dem på spid skiftevis med champignon, løg og citronskiver.
Pensl med marinaden.
Sæt spiddene i ovnen ca 15 cm fra grill-elementet.
Vend dem hyppigt og pensl ofte med marinade.
Bliver de for mørke, må de flyttes længere fra grill-elementet.

 
7. Grill ålespiddene 12-15 min, til de er gyldne.
Prøv forsigtigt, om fiskekødet løsner fra benet.
Server spiddene straks med en grøn salat og Flûtes til.
 
Tips: Ris, løse eller Ris med safran er også godt tilbehør fx ledsaget af sojasauce til at dryppe med.
Ekstra citron i både kan også ledsage.
Andre krydderurter kan bruges i marinaden, fx rosmarin, estragon eller mynte, ligesom tør hvidvin kan erstatte citronsaft og sojasauce.

 

Se alle de bedste opskrifter med Røget Ål

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.624 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her