Ristet torskerogn med hjemmelavet remoulade, revne gulerødder og citron. Torskerogn smager fantastisk og er nemt at tilberede - - her er en let opskrift.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 30 min. Kogetid: 25-35 min. Stegetid: 4-5 min. Ikke
fryseegnet Torskerogn er fryseegnet rå, sæson i de første måneder på
året.
# Ingredienser
3/4 kg torskerogn
evt. fra dåse
salt
hvedemel eller
rugmel
50 g smør eller margarine
* Fremgangsmåde
1. Drys torskerognen
med lidt salt og pak den i pergamentpapir eller folie og læg pakkerne i kogende
vand.
Lad torskerognen
koge 25-35 min afhængig af størrelse.
Når rognen føles
fast, er den klar.
Torskerogn fra dåse
skal blot skæres i skiver.
2. Lad rognen blive
kold.
Skær rognen i
skiver. Vend skiverne i hvede- eller rugmel.
3. Smelt fedtstoffet
gyldent og rist torskerognsskiverne heri et par minutter på hver side.
4. Server
torskerognen med remoulade, citronbåde, kartofler og revne gulerødder.
Hjemmelavet
remoulade
Tilberedningstid: 15
min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 bæger cremefraiche
18% (175 ml)
evt. 2-3 spsk
mayonnaise
citronsaft
½-1 tsk karry
sennep
salt, peber
1 lille revet løg
1 spsk kapers
2-3 spsk hakket,
syltet asie el. agurk
1 lille æble
* Fremgangsmåde
1. Rør cremefraiche
med evt. mayonnaise og citronsaft.
Smag til med karry,
sennep, salt og peber.
Tilsæt revet løg, hakket kapers og asie eller agurk samt revet æble.
Torskerogns-forret
Kog torskerognen som
under ristet torskerogn og lad den blive kold.
Anret et par kolde
skiver torskerogn på salatblade og pynt med finthakket løg, en citronsnitte, tomatbåd
og en top karse.
Giv evt. en rå
æggeblomme til.
Torskerognsfrikadeller
Rør 600-700 g kogt
torskerogn med 3 spsk hvedemel, 1 lille revet løg, 2 æg, salt og peber.
Form farsen til
frikadeller og steg dem i olie, smør eller margarine.
Server torskerognsfrikadellerne
med hjemmelavet remoulade, citronsnitter og kogte kartofler og gerne en stor
skål salat.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------