Logo

Bradepandekager - nemt bagværk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bradepandekager - nemt bagværk

Bradepandekager - nemt bagværk - god opskrift fra Kogebog.dk

Øverst en smuldrekage med abrikoser; derunder Toscakage. Se alle de bedste bradepandekager. Nemt og lækkert til mange

 
Grunddej
Smuldrekage med abrikoser
Toscakage
Ferskenkage
Marengskage

 

Grunddej

# Ingredienser til Grunddej
50 g gær
2½ dl mælk
500 g (8½ dl) hvedemel
150 g smør/margarine
2 spsk melis
½ citron, reven skal af
 
* Fremgangsmåde
1. Rør gæren ud i håndvarm mælk.
2. Sigt melet ned i en stor skål og drys sukker og reven citronskal over.
Smørret smuldres i melet, til massen er grynet.
 
3. Hæld gæren over og slå dejen sammen.
Ælt den glat og smidig på et melet bord.
Lad den hæve lunt og tildækket i ca ½ time.
 
4. Smør en bradepande grundigt og drys med rasp - eller brug bagepapir.
 
5. Slå dejen ned og ælt den let.
Rul den ud, så den passer til bradepanden og går lidt op ad siderne.
Nu er den klar til at blive fyldt.
Gå til toppen af siden

 

Smuldrekage med abrikoser

Hævetid: 20 min. Bagetid: ca 30 min.
 
# Ingredienser
1 portion grunddej
2 ds (á 400 g) halve abrikoser
250 g (4 dl) hvedemel
200 g (ca. 2½ dl) melis
200 g smør
 
* Fremgangsmåde
1. Lav dejen til efter grundopskriften.
Lad abrikoserne dryppe af i en sigte.
 
2. Bland mel og sukker.
Smørret smuldres i, til massen er grynet.
 
3. Læg abrikoserne med den buede side opad på gærdejen og drys smuldredejen over.
Lad kagen hæve lunt og tildækket ca 20 min.


4. Stil bradepanden midt i en varm ovn ved 200 °C og bag kagen i 25-30 min.
Lad den afkøle og skær den i snitter.
Gå til toppen af siden

 

Toscakage

Hævetid: ca 20 min. Bagetid: ca 30 min.
 
# Ingredienser
1 portion grunddej
200 g koldt smør
150 g mandelflager
100 g (1¼ dl) melis
1 tsk vaniljesukker
 
* Fremgangsmåde
1. Lav dejen til efter grundopskriften.
Prik dejen med en gaffel over det hele.
 
2. Skær det kolde smør i tynde skiver, fx med en ostehøvl.
Bland mandelflager, melis og vaniljesukker.
Drys det over smørret.
Lad kagen hæve i 20 min.
 
3. Bag den midt i en varm ovn ved 225 °C i 25-30 min.
Lad den køle af og skær i den i snitter.
Gå til toppen af siden


Bradepandekager - nemt bagværk

Ferskenkage

Ferskenkagen bages med creme og frugter. Den er meget saftig.
Hævetid: 10 min. Bagetid: 35-40 min.
 
# Ingredienser
1 portion grunddej
2 ds (å 400 g) halve ferskner
400 g hytteost
3 æg
2 spsk maizenamel
3 spsk melis
½ citron
50 g mandelflager
 
* Fremgangsmåde
1. Lav dejen til efter grundopskriften.
Lad den hæve og beklæd en bradepande.
Lad fersknerne dryppe af.
Pisk hytteosten sammen med æg, maizenamel, sukker samt reven citronskal og saft.
 
4. Fordel cremen over gærdejen og læg de afdryppede ferskner på med den buede side opad.
Drys mandelflagerne over og lad kagen hæve lunt i 10 min.
 
5. Stil bradepanden midt i en varm ovn ved 200 °C og lad kagen bage i 35-40 min.
Lad den køle af og skær den i snitter.
Gå til toppen af siden


Bradepandekager - nemt bagværk 

Marengskage

Marengskagen er ret sød - lige noget for lækkermunde.
Hævetid: ca 20 min. Bagetid: ca 20 min.
 
# Ingredienser
1 portion grunddej
200 g mandler
125 g smør
175 g (2 dl) melis
3 store æg
1 citron
 
* Fremgangsmåde
1. Lav dejen til efter grundopskriften.
Hak mandlerne fint.
Rør smørret hvidt med halvdelen af sukkeret.
Skil blommer og hvider.
Rør blommerne, en ad gangen, i smørret.
Rør mandlerne og den revne citronskal i.
 
2. Pisk æggehviderne stive og pisk resten af sukkeret i.
 
3. Fordel først smørcremen over gærdejen, derefter marengsmassen.
 
4. Bag kagen midt i en varm ovn ved 200 °C i ca 20 min.
Lad den afkøle og skær den i snitter.
Gå til toppen af siden


Se alle de bedste opskrifter med  Bradepandekager 

 

Se også alle de bedste opskrifter med Chokolade

 

✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 



 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 8.880 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her